Havørn

Havørn
Havørn i flugt. Foto: Philip Elbek.

Kort om Projekt Havørn

Ringmærkningsadministrationen indgår i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening i Projekt Ørn. Herunder GPS-mærkes danske havørne, med formål om at indsamle viden om deres bevægelser i tid og rum. Samarbejdet har foregået siden 2017 og har særligt fokus på fuglenes bevægelsesmønstre, udflyvning fra reden, og adfærd i forhold til vindmøller. Der er i nu mærket mere end 20 havørne siden 2017, som kan følges på DOF's hjemmeside


Havørnen i Danmark

Havørnen blev fredet i Danmark i 1928 og genindvanrede i 1996. Siden da har arten været i fremgang og der findes i dag mere end 150 ynglende havørne par i landet. Antallet af havørne-reder i Danmark med udfløjne unger er steget markant siden de genindvandrede til Danmark. I 1996 lykkedes det havørnene af få 2 unger fra reden, hvor de bare 10 år senere i 2006 fik hele 23 unger på vingerne. Endnu engang 10 år senere i 2016 var tallet steget til 127, og i 2023 kom vi op på 177 havørne som er fløjet fra reden. Dette betyder at der nu i alt er observeret 1712 udfløjne havørne fra danske reder siden 1996. 


Hvorfor tracker vi dem?

I Danmark tracker vi havørnene for at forstå hvordan de udnytter landskabet i løbet af deres levetid. GPS-sendere kan give informationer som kan benyttes til at udregne vigtige aspekter af havørnenes biologi, såsom ungespredning, træk, overvintring, territoriedannelse, dødsårsager, stedfasthed og meget mere. Viden om for eksempel ungespredning giver bedre rådgivning omkring forvaltning af havørnenes redesteder. Ligeledes udføres også undersøgelser om effekterne af vindmøller på bestanden og der noteres hvor ofte fuglene kommer i risikozonen for kollision. Endvidere bruger DOF også den indsamlede data til at underbyge og udbygge deres anbefalede forstyrrelsesfri zone og sårbare periode, hvor fuglene opholder sig på rederne. Den viden vi får fra GPS-sendere bidrager derfor gevaldigt til de tiltag der benyttes i forvaltningsøjemed. 


Hvordan tracker vi dem?

Der påsættes GPS-sender på juvenile havørne mens de stadig ligger på rede. Når ungerne er den rette alder, størrelse og vægt, kan de GPS-mærkes uden risiko, da senderen så vil veje under 3% af den samlede kropsvægt (anbefalingerne er max 5%). Senderen påsættes forsigtigt med et seletøj designet specielt til formålet, og monteres som en 'rygsæk' på fuglens ryg. Herefter er formålet at senderen skal følge fuglen hele dens liv, fra start til slut. Senderen oplades med solceller og sender konstant data til DOF gennem et GSM-netværk. Dette tillader forskerne at følge fuglens bevægelser LIVE for at vurdere hvordan fuglene bevæger sig i terrænet og eventuelt opdage hvis de skulle være i problemer. Alle sendere monteres af erfarne ringmærkere udsendt af Statens Naturhistoriske Museum, som sikrer at håndteringstiden er minimal og at fuglen ikke lider skade eller unødig stress.