Dødelighed ifm. ringmærkning

Dødelighed i det nationale fugleringmærkningsprogram i Danmark og på Færøerne 1999-2018

Ringmærkningen publicerede i 2024 et stort studie af det danske og færøske ringmærkningsprogram som viser, at dødeligheden blandt fugle under ringmærkningsaktiviteter er meget lav – men varierer afhængigt af fangstmetoden og fuglearten.

Hvad gik undersøgelsen ud på?
Analyse af 20 års data (1999-2018) fra Danmark og Færøerne, i alt omkring 1,8 millioner fugle fanget med forskellige metoder i forbindelse med ringmærkning. Målet var at finde ud af, hvor ofte fugle dør i processen, og hvad der forårsager dødsfaldene.

Hvad fandt man ud af?

  • Den samlede dødelighed var kun 0,16 %.
  • Den mest brugte metode, slørnet, havde en dødelighed på 0,21 %, hvilket svarer til andre internationale undersøgelser.
  • Metoder med lidt højere dødelighed bruges typisk i forskningsprojekter, der skal hjælpe med forvaltning af fuglebestande.
  • Rovdyr, især spurvehøg, stod for størstedelen af dødsfaldene gennem prædation, når fugle sad i spejlnet.
  • Mange dødsfald skete blandt unge sangfugle på deres første efterårstræk, især ved fuglestationer, hvor der fanges store antal.

Konklusion:
Ringmærkning er fortsat en sikker og vigtig metode til at indsamle viden om fugle. Samtidig peger resultaterne på, at man kan finjustere arbejdsmetoderne for at reducere dødeligheden yderligere.

Læs artiklen her: Mortality rates in the national bird ringing programme of Denmark and the Faroe Islands

mortality rates
Figur 2. Tidsserie over dødelighed i Danmark i perioden 1999–2018. Dødeligheden er angivet som den procentdel af ringmærkede fugle, der døde hvert år. Der vises separate kurver for alle lokaliteter samlet, for fuglestationerne alene og for ringmærkning uden for fuglestationerne (“øvrige”/"other"). Det skraverede område markerer de år, hvor indrapporteringen af dødsfald fra “øvrig” ringmærkning ikke var optimal.

method mortality
Figur 3. Gennemsnitlige årlige dødelighedsrater ved de nationale fuglestationer sammenlignet med dødeligheden på alle øvrige lokaliteter i Danmark i perioden 1999–2018. De første to søjler viser data fra fuglestationerne, mens de sidste to viser data fra alle andre lokaliteter. Sorte søjler repræsenterer fangst med spejlnet, og hvide søjler repræsenterer alle øvrige metoder. 95% konfidensintervaller er angivet.

 Notat om døde og tilskadekomne fugle i forbindelse med ringmærkning 2004-2016

En gennemgang af danske ringmærkningsdata fra 2004–2016 viser, at dødeligheden blandt fugle under fangst og mærkning er meget lav og fuldt på niveau med tidligere år og internationale undersøgelser.

Hvad gik undersøgelsen ud på?
Ringmærkningscentralen og Ringmærkningsadministrationen har analyseret rapporter om døde og tilskadekomne fugle indsendt af ringmærkere over en 12-årig periode. Formålet var at vurdere, om ringmærkningsmetoderne i Danmark giver anledning til bekymring for fuglenes sikkerhed.

Hvad fandt man ud af?

  • Den samlede dødelighed var 0,16 %, hvilket svarer til niveauet i 1999–2003 og til udenlandske data.
  • Kanonnet havde den højeste dødelighed (0,28 %), men bruges kun i få, specialiserede projekter.
  • Spejlnet, den mest anvendte fangstmetode, stod for de fleste af de rapporterede hændelser og havde en dødelighed på 0,22 %.
  • Fældefangst (0,06 %) og håndfangst (0,01 %) viste markant lavere dødelighed.
  • Den hyppigste dødsårsag var prædation i nettene, især fra spurvehøg.

Konklusion:
Resultaterne viser tydeligt, at ringmærkning i Danmark udføres forsvarligt, og at dødeligheden er meget lav. Styregruppen for ringmærkning udtrykte i 2018 tilfredshed med niveauet og anbefalede, at dataindsamlingen fortsætter for løbende at sikre gode og sikre arbejdsmetoder.

Læs notatet her: Døde og tilskadekomne fugle i forbindelse med ringmærkning 2004-2016 .

Figur 1. Dødelighed for de to undersøgelsesperioder (1999-2003 og 2004-2016). Figuren viser procentvis andel døde fugle i forhold til alle mærkede fugle, fordelt på fangstmetoder. Metoderne er opstillet i rækkefølge efter det samlede antal mærkninger.
Figur 1. Dødelighed for de to undersøgelsesperioder (1999-2003 og 2004-2016). Figuren viser procentvis andel døde fugle i forhold til alle mærkede fugle, fordelt på fangstmetoder. Metoderne er opstillet i rækkefølge efter det samlede antal mærkninger.