Fokusområder

Fokus for Ringmærkningsadministrationens generelle aktiviteter for frivillige ringmærkere rettes mod monitering og conservation. Ringmærkningsadministrationen vil fortsat have fokus på anvendt og grundvidenskabelig forskning – ikke mindst inden for langtidsstudier – ligesom datatilgængelighed og -anvendelse skal øges.

For at styrke værdien af Ringmærkningen på SNM har Ringmærkningen fastlagt tre fokusområder, som vi vil gøre en særlig indsats for:

1. Engagerede frivillige: En veluddannet og aktiv stab af frivillige ringmærkere, støtte fra lokale lodsejere og velinformerede ringfindere og bred befolkning.
2. Moniteringsprogrammer af høj kvalitet og integrerede i den danske naturforvaltning.
3. Data- og videntilgængelighed til gavn for den danske samfund.

Læs mere under Mål & Rammer 2023-2026

Moniteringsprogrammer

Projektstruktur

Resultater fra ringmærkning med brug af frivillige ringmærkere vurderes at have deres største styrke inden for overvågning/monitering og bevaringsbiologi. Længerevarende mærkningsprojekter med relevans for overvågning har derfor høj faglig prioritet. Disse resultater bruges i høj grad i forvaltningen af den danske fuglefauna.

Dataindsamlingen er struktureret i tre overordnede projekter: Monitering, Fåtallige ynglefugle samt Bestandsbiologiske langtidsstudier. Detaljerede beskrivelser udarbejdes separat for disse projekter. Hertil kommer en række målrettede specialprojekter.

Monitering

Dette inkluderer hovedprojekterne: 1) Constant Effort Sites (CES), 2) fuglestationsprogrammer og 3) målrettet ekstensiv overvågning (MEO).

CES har haft stor succes på europæisk plan, og data forventes at kunne yde et væsentligt bidrag til den nationale overvågning ved bestemmelse af de underliggende bestandsparametre, der forårsager frem- eller tilbagegange, og dermed indsnævre mulige årsager. Det forventes at en langt større del af ringmærkerne fremover skal være involveret i CES-mærkning. Det er målet at have 5-10 længerevarende (>4 år) aktive sites, og helst 10 aktive sites.

Der udføres i øjeblikket mærkningsprogrammer på fuglestationerne, Blåvand, Gedser, Skagen, Christiansø og Langeland. Data fra fuglestationsprogrammerne muliggør dækning af yderligere arter og andre bestande samt også muligheder for at bestemme ungeproduktion.

MEO forventes fremover at være et ekstensivt projekt, der primært styres af ringmærkerne selv suppleret med opfordringer fra RA. Ringmærkningen forsøger at koordinere således at der eksempelvis bliver mærket 100 gråænder eller musvåger om året til brug for evt. senere analyser af ændringer i bestande eller andet. Tilfældig, sporadisk ringmærkning, der tidligere har været en del af det nu stoppede baggrundsmærkningsprojektet, vil ikke naturligt være en del af MEO. Målrettet fangst af meget sjældne fugle er ligeledes et specialprojekt.

Fåtallige ynglefugle

Indsamling af data til projektet har fokus på at få mangfoldiggjort resultaterne af de hidtil indsamlede data, gerne med årlige opdateringer fremover. De inkluderede arter er primært rødlistede arter, samt enkelte arter, der tidligere har været rødlistede (f.eks. slørugle).

Centralt for dette projekt er ønsket om at få aflæst de mærkede fugle, eftersom analyser af materialet udelukkende afhænger af genmeldinger/aflæsninger. Farvemærkning af sjældne og fåtallige ynglefugle tillades kun, hvor mærkerne forpligter sig til at yde en indsats for dette. Alternativt, indgår projekterne i en større international satsning. I enkelte tilfælde kan mærkninger danne udgangspunkt for analyser, eksempelvis kombineret med opgørelser af kuldstørrelser.

Projektet dækker arter som pt. stort set ikke dækkes af andre programmer (evt. målrettet i kortere perioder). Data fra projektet supplerer i høj grad vores viden om disse arters demografi. Sådanne data kan ikke umiddelbart skaffes ved andre metoder. Projektet inkluderer større projekter med farvemærkning af skestork, havørn, hedehøg (også satellit mv), vandrefalk, almindelig ryle og sorthovedet måge samt metalmærkning af rød glente, slørugle og kirkeugle. Hertil kommer mindre projekter med farvemærkning af hvid stork og metalmærkning af kongeørn, stor hornugle, perleugle, vendehals, sangsvane, hvinand og 6 vadefuglearter.

Bestandsbiologiske langtidsstudier

Projektet leverer data til brug for bestemmelse af bestandsdynamik og bevægelser (inklusive spredning, træk, overvintring mm.), som kun meget vanskeligt kan undersøges med andre metoder. De bestandsbiologiske langtidsstudier er en af ringmærkningens absolutte styrker og de ønskes derfor bibeholdt som en separat projektgruppe. De lange tidsserier er en unik fordel, og der er stor efterspørgsel efter denne type data til forskningsbrug. Grundforskningsresultater fra sådanne studier kræver generelt en længerevarende mærkningsindsats og ikke mindst intensiv indsats for aflæsninger, som er udgangspunkt for kvantitative analyser.

Sådanne studier er typisk drevet af enkeltpersoner/mindre grupper og det forventes ikke at Ringmærkningens mange øvrige frivillige i stor stil skal bidrage til disse projekter. For Ringmærkningens vedkommende struktureres studierne i de egentlige langtidsstudier samt en række mindre bestandsbiologiske studier. De egentlige langtidsstudier er studier med en kontinuert, større mærknings- og aflæsningsindsats over en periode på mindst 10 år. De egentlige langtidsstudier er mærkning af skarv, knopsvane og måger (hætte-, sølv- og stormmåge). Disse aktiviteter ønskes fortsat, såfremt der kan findes en holdbar plan for bearbejdning og publicering inden for nærmeste fremtid. Længerevarende mærkningsprojekter inkluderer mærkningsprojekter på sortgrå ryle, sortspætte, stær, ederfugl (Agersø og Christiansø), duehøg, splitterne og natugle. Farvemærkning af sildemåge og svartbag, samt metalmærkning af landsvale (Svendborg) og 1-2 redekasseprojekter vil potentielt kunne blive betragtet som langtidsstudier fremover. Fortsættelse som intensive projekter vil være afhængig af tilfredsstillende output, eventuelt som publicering af data inden for nærmeste fremtid.

Specialprojekter

Ringmærkningen leder og koordinerer en række specialprojekter, både anvendelsesorienterede og grundvidenskabelige projekter. I øjeblikket omfatter anvendte projekter indenfor sygdomsspredning (f.eks. overvågning af fugleinfluenza og West Nile-virus) og grundvidenskabelige projekter (f.eks. trækfugleforskning med brug af satellitsender o. lign.).

Sygdomsspredningsprojekterne omfatter overvågning af fugleinfluenza og West Nile-virus i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Sygdomsspredningsprojekter forventes at fortsætte i en længere årrække.

De grundvidenskabelige projekter er især indenfor SNMs satsning på trækfugleforskning og fuglenes bevægelser generelt. De drejer sig eksempelvis om satellitsender-projekter på gøge, lysloggere på en række småfuglearter (eks. tornskader, nattergale og gulbuge), radiopejling af yngle- og trækfugle samt målrettet ringmærkning og analyse af ringmærkningsresultater. Trækfugleundersøgelserne finansieres i øjeblikket af en ekstern bevilling fra den frie forskningsfond, mens bevægelser og spredning er finansieret af grundforskningsfonden. Fortsættelse af disse projekter afhænger af ekstern finansiering. Hertil kommer øvrige specialmærkningsprojekter, typisk målrettet mærkning af enkeltarter med eksterne samarbejdspartnere, som eksempelvis mærkning af kongeørne og havørne med GPS/GSM-sendere.