Hvorfor ringmærker man?
En let metalring med et løbenummer og en adresse omkring en fugls ben kan på en pålidelig og harmløs måde frembringe værdifulde informationer om fuglenes biologi. Hvert eneste genfund af en ringmærket fugl giver bl.a. viden om fugles trækruter, levealder og dødsårsager.
Ringmærkningen bruges især til at tilvejebringe viden om:
Fugles træk og flytninger
Hvordan trækker fugle, ad hvilke ruter, og hvor er deres overvintringsområder? Trækker de danske sangfugle f.eks. gennem det vestlige eller det østlige Europa, hvor krydser de Sahara, og hvor i Afrika overvintrer de? Ringmærkningen anvendes også til at
afsløre, hvordan fuglebestande spreder sig og koloniserer nye områder. Uden viden om de danske ynglefugles trækruter og vinterkvarterer ved man ikke, om eventuelle ændringer i bestandene skyldes ændrede forhold i Danmark, langs trækruten eller i vinterkvarteret. Denne viden er forudsætningen for en effektiv forvaltning.
Fugles bestandsdynamik
Standardiseret fangst og genfangst af fugle bibringer viden om fuglebestandes frem- eller tilbagegange. Svingninger i bestande kan skyldes ud- eller indvandring af individer, ændringer i ungeproduktionen eller forandringer i overlevelsesraten hos ungfuglene eller blandt gamle fugle. Ringmærkningen hjælper til med at finde årsagen. Den viden bruges f.eks. i forvaltningsplaner for truede ynglefugle eller for arter af særlig international betydning.
Fugles individuelle adfærd
Ringmærkning med f.eks. farveringe bruges til at følge enkelte individer. Herved skaffes viden om den enkelte fugls valg af yngleterritorium, hvordan den agerer i forhold til naboer, valg af partner, sygdomsbelastning m.m. Endvidere kan betydningen af rastelokaliteter under trækket fastlægges ved undersøgelser af de enkelte individers opholdstid, og af hvor meget de tager på i vægt for at kunne klare trækket over store afstande.
Ringmærkningen har kun værdi, hvis de ringmærkede fugle opfører sig naturligt. Mange studier har vist, at fugle ringmærket i yngletiden hurtigt vender tilbage til æggene eller fortsætter fodring af redeunger. Trækfugle, ringmærket under trækket, fortsætter efterfølgende med at flyve tusinder af kilometer til yngleområderne eller vinterkvartererne - år efter år.
Følg fuglene på Fuglerejsen
Har du fundet en ringmærket fugl?
Du kan hjælpe forskningen ved at sende os oplysninger om fundet!
Indrapportér dit fund her.
Ringmærkningens historie
Læs om ringmærkningens historie her. Fra opfindelsen af ringmærkningen som videnskabelig metode af danskeren Hans Chr. C. Mortensen til den nuværende organisering under dansk forskningsinstitution.
Hæfte om ringmærkning
Læs mere om ringmærkning i informationshæftet.
Her fortælles om hvorfor vi ringmærker fugle, hvordan vi fanger og ringmærker fugle, om de ringe der bruges, sikkerheden, og om nogle af de mange resultater som ringmærkningen skaber.