Mærkning af svaner med halsmærker 

Halsmærker er en meget effektiv måde til hurtigt at skaffe oplysninger om de enkelte individers færden og adfærd. Viden som kan have - og har - stor betydning for bl.a. beskyttelse af en art eller en bestand. Eksempelvis er de anvendt i forbindelse med VVM miljøvurderinger omkring Saltholm og i Femern Bælt. I øvrigt har vi et ganske godt kendskab til forholdene for svanerne i Roskilde Fjord fra halsmærkerne, og resultaterne herfra har spillet en vigtig rolle i sikringen af fugleøerne i fjorden og dermed deres ynglepladser. Halsmærkerne blev i sin tid primært taget i brug for at studere den usædvanlige kolonidannelse af svanerne i Roskilde Fjord i 70erne. I dag er der ikke længere større svanekolonier i fjorden. Det viser sig, at ungerne kun er levedygtige i kortere tid. Det ved vi, fordi vi kan følge de voksne svaner også efter, at de ikke længere er tilknyttet reden. Hos sildemågen er det sandsynliggjort, at årsagen hertil er svigtende immunforsvar som følge af ophobede miljøgifte. Hos svanerne kender vi endnu ikke årsagen, men det arbejdes der videre med ved hjælp af halsbånd.

Ringmærkningsadministrationens politik i forbindelse med mærkning med halsmærker meget restriktiv. Ønskes mærkerne anvendt i et projekt under ringmærkningslicens fra Statens Naturhistoriske Museum, skal projektet godkendes af Ringmærkningen og af styringsgruppen for Ringmærkningen på baggrund af en detaljeret projektbeskrivelse, som bl.a. inkluderer klare mål, omfang, tidsbegrænsning, koordinering med udlandet m.v. Siden 1999 er halsmærker kun anvendt af Ringmærkningsadministrationen på et mindre antal Knopsvaner i Roskilde Fjord samt i Femern Bælt.

Der er lavet adskillige undersøgelser af, om halsmærker påvirker svanerne. Samstemmende viser disse undersøgelser, at effekten er meget ringe, og der kan ikke påvises effekter på overlevelse, ynglesucces eller adfærd. Det samme viser Ringmærkningsadministrationens erfaring med anvendelsen. I hårde isvintre er halsmærkerne i enkelte tilfælde blevet overiset, men her har der for det meste været tale om svækkede individer, der ikke har kunnet at bjerge sig op på isen. Manglen på effekt er som sådan hele forudsætningen for mærkernes anvendelse, da vi er interesserede i at kunne udtale os generelt om svanernes biologi, og ikke kun hvordan de halsmærkede fugle opfører sig. Derfor er vi selvfølgelig også meget interesseret i at høre, hvis der er mærker, der generer, og hvis der er problemer med mærkerne, kommer vi selvfølgelig ud og forsøger at afhjælpe problemet.

Halsbåndet skal, for ikke at genere fuglen, sidde så tilpas løst, at det kan glide op og ned ad halsen (når fuglen ikke rejser fjerene, som den kan gøre under aggressiv adfærd og i koldt vejr). Derfor sidder ringen nær hovedet, når fuglen har eller lige har haft hovedet nedad. Det generer den ikke og forhindrer selvfølgelig ikke fuglen i at fouragere.

Halsmærkningen af svanerne i Roskilde Fjord finansieres og udføres på basis af frivilligt engagement, men det fratager naturligvis ikke Ringmærkningsadministrationen fra ansvaret for, at dyrevelfærden er i orden.