GPS-mærkning af Hvid stork i Danmark
Siden sommeren 2021 har Statens Naturhistoriske Museum i samarbejde med foreningen Storkene.dk påsat GPS-sendere på storkeunger i Danmark. Formålet er blandt andet, at få belyst den nuværende bestands trækruter, og at finde ud af, hvor de overvintrer samt hvad de eventuelt dør af. Der forventes påsat 4-10 sendere årligt i perioden 2021-2025.
Baggrund for projektet
Den hvide stork er gået markant tilbage fra at være en almindelig ynglefugl i Danmark med en bestand på omkring 4.000 par omkring år 1900 til at være næsten forsvundet som ynglefugl i år 2000. Bestanden i Vesteuropa er dog i fremgang, og en ny bestand er ved at etablere sig både i Jylland og på Sjælland. Fremgangen i Vesteuropa skyldes formentlig primært et ændret
overvintringsområde, således at en større del overvintrer i Sydvesteuropa med højere overlevelse, hvor hovedparten tidligere overvintrede i Øst- og Sydafrika. Den nyetablerede danske bestand stammer delvist fra tidligere udsatte fugle i Sverige samt fra fugle fra den oprindelige bestand i Tyskland.
Samtlige unger af danske hvide storke bliver ringmærkede ved traditionel ringmærkning, men kun ganske få individer bliver genfundet. Derfor ved vi meget lidt om, hvor den nuværende danske bestand af storke befinder sig - og ikke mindst, hvordan og hvor de omkommer. Stor ungedødelighed forventes at være af afgørende betydning for at manglende rekruttering til bestanden, men hvor denne forekommer er fortsat et mysterium. Derudover er der også stor variation i genfundssandsynligheden af ungerne. Variation i genfundssandsynlighed er formentlig begrundet i forskellige trækveje og overvintringsområder.
Formål
Vi ønsker at bestemme:
- Trækruter, overvintringsområder, dødelighed og etablering som ynglefugle for de danske storke
- Fourageringsområder efter udflyvning, på trækket og i overvintringsområdet.
- Flyvehøjder og flyveafstande
Ud fra disse bestemmes:
- Fordeling af vesttrækkende og østtrækkende individer fra hhv. Øst- og Vestdanmark samt dødelighed for disse
- Vigtige habitater for de danske storke både i og udenfor yngletiden
- Særlige farer på trækket og deres forekomst (f.eks. jagt, gift, vindmøller og elledninger)
- Bæredygtighed af de(n) danske bestande og mulige tiltag, der kan hjælpe storkene
Læs mere i projektbeskrivelsen her (PDF).
Organisering
Projektet udføres i et samarbejde mellem foreningen Storkene.dk og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Statens Naturhistoriske Museum varetager den videnskabelige del.
Indsamlede data er/bliver offentligt tilgængelige og du kan følge storkene 'live' på MoveBank samt på appen Animal Tracker, der kan downloades til Smartphones og tablets i App Store og Google Play. Vejledning og yderligere info findes på https://www.storkene.dk/webcam.
Læs mere om GPS-projektet på https://www.storkene.dk/webcam
Senderen er påsat
Michaela er tilbage i reden efter at være mærket med GPS-sender - her sammen med begge sine forældre. Foto: Merete Carøe, Storkene.dk
Michaelas rejse
Historien om storkeungen Michaela fra Gundsølille ved Roskilde, fortalt med hjælp af GPS-senderen:
24. august 2021 forlader Michaela Danmark via Femern Bælt med kurs mod Bosporus-strædet, hvor hun forsætter videre gennem Tyrkiet, Syrien, Jordan, over Sinai-halvøen til Egypten og Sudan.
16. september 2021 ankommer Michaela til Tchad, hvor hun bliver lidt over et måned.
25. oktober 2021 sætte Michaela kurs mod Østafrika men forsætter mod syd.
27. november 2021 ankommer Michaela til Sydafrika hvor hun bliver hele ’vinteren’ i den nordøstlige del af landet
3. april 2022 forlader Michaela Sydafrika og har sat mod nord.
17 april 2022 ankommer Michaela til det nordøstlige Uganda, hvor hun omkommer. Fugl og sender bliver fundet og det viser sig at Micahela formentlig blev dræbt af en større rovfugl.
GPS-senderen er returneret til Danmark, så den kan genbruges og være med til at skaffe mere ny viden om de danske storke.